Foredrag & kurser

Kursus i oscillationsakupunktur. Lær at bruge metoden. Oscillationsakupunktur er et virkelig godt redskab i ens behandler’værktøjskasse’ – især til behandling af ALLERGI eller ANGST. Næste kursus bliver 11. marts 2026 i Malling. Tilmelding via mail@lonelovgren.dk 

Oscillationsakupunktur er en fantastisk metode til behandling af allergi, intolerancer og/eller angst! Jeg har siden 2016 nørdet i det, fundet teorien bag, fremlagt det i mit afgangsprojekt fra AkupunkturAkademiet i marts 2017 og siden undervist i metoden.

Jo flere vi er, der kan metoden, desto flere kan vi hjælpe – og der er virkelig mange, der døjer med allergi, intolerancer eller angst!! Døjer du selv med en af delene, så vil jeg anbefale dig at opfordre din behandler til at deltage i mit kursus i oscillationsakupunktur.

Jeg har fået denne fine anbefaling fra en kursist i august 2020.
“Lone er dygtig og super sød.
Jeg har fået undervisning af hende, og elsker den måde hun underviser på. Hun gør det let at forstå, man føler man bliver hørt, spørgsmål bliver besvaret og man føler virkelig at have fået noget ud af undervisningen. Kan kun give Lone mine bedste anbefalinger.??” Heidi  JanetTabermann Møller

 

Flere og flere får stillet diagnosen angst. Angst medfører ofte indskrænkning af ens livsudfoldelse.

Enormt mange lider af allergi og intolerancer. Der er mange forskellige allergisymptomer: F.eks. nys, kløe, blærer, rindende øjne og vejrtrækningsbesvær. Allergi begrænser manges daglige udfoldelse.

Både mht. angst og allergi kan årsagen bagved symptomerne være et chok, traume eller forskrækkelse. Man kan være bevidst om chokket eller slet ikke huske, at der har været noget, der lignede en forskrækkelse, men uanset om man husker det eller ej, så kan oscillationsakupunktur måske fjerne eller mindske de bagvedliggende årsager.

angst allergi akupunktur
Oscillationsakupunktur løsner oplevelsen og fører kroppen tilbage til en ligevægtig tilstand. Er chokket et, man ikke engang kan huske, at man har oplevet, er det jo umuligt at tale om via samtaleterapi; eller ønsker man ikke at ’grave i fortiden’, så kan vi med denne fine akupunkturmetode tilbyde vore klienter en stor hjælp og lindring.

Læs her en ung mands beretning om, hvordan han blev hjulpet helt af med sin angst og allergi ved hjælp af oscillationsakupunktur

Akupunkturmetoden er enkel, og der skal oftest kun få behandlinger til. Den giver effekt på alle årstider, også langt inde i eksempelvis birkepollensæsonen!

På kurset lære du at behandle med oscillationsakupunktur. Der vil være god tid til den praktiske del. Desuden vil jeg belyse, hvad der ligger bag allergi og angst set ud fra TCM.

Den teoretisk del (fordelt ud over dagen):

  • Præsentation af metoden oscillationsakupunktur, og hvad den virker på samt hvorfor
  • Allergi/angst set ud fra vestlig fysiologi og ud fra TCM (traditionel kinesisk medicin)
  • Præsentation af resultater, hvor oscillationsakupunktur indgår

Den praktiske del:

  • Præsentation af udførelse af oscillationsakupunktur
  • Hands on. Vi øver metoden med supervision. Du får udleveret det nødvendige udstyr (nåle og ledning og kompendie), så du kan gå i gang med det samme, du kommer hjem.

Afrunding:

  • Opsamling vedr. teori og praksis. Herunder mulige bivirkninger og alt der er ‘nice to know’.
  • Uddeling af kursusbeviser.

 

Målgruppe: Kurset henvender sig især til uddannede akupunktører og akupunkturstuderende. NADAudøvere, sygeplejersker og læger er også velkomne. Eneste krav: Man SKAL være vant til at sætte akupunkturnåle.

Praktisk info: Hvis du har en punktsøger, så tag den med.
Medbring også egen frokost og evt. snacks. Der serveres te, kaffe, vand.

 

Næste kursus er i Malling Sundhedshus:

Tid: 11. marts 2026 – kl. 10-16.30.

Adresse: Malling Sundhedshus, Stationspladsen 4A, 8340 Malling.

Pris: 1500 kr.

Tilmeldingmail@lonelovgren.dk Du får tilsendt en faktura.
Først når din betaling er modtaget af mig, er du sikret en plads på kurset.

Tilmeldingsfrist: 4. marts 2026
Tilmelding lukker dog, når den 4. betaling er gået ind. Kurset kræver, at man er fysisk tilstede (altså ikke online deltagelse).

Hvis for få deltagere refunderes dit kursusgebyr selvfølgelig.

Du er velkommen til at ringe eller skrive til mig, hvis du har spørgsmål.

Tilmelding til et kursus er bindende, og kursusgebyret kan ikke refunderes, hvis du bliver syg eller ikke kan deltage. Du kan dog overdrage din plads til en anden person efter aftale med mig Lone.

Rabat: Har du tidligere deltaget på mit kursus er din pris 1100kr. Der kan max være en tidligere deltager pr. kursus efter først-til-mølle-princippet.

Praktisk info: Inden kurset vil du modtage en mail med info om kursus-dagens program, deltagerliste, kørselsvejledning mm.

Foredrag om allergi:

Jeg holder af og til foredrag om allergi og ‘min’ akupunkturmetode, oscillationsakupunktur, som er så god til at behandle allergier og intolerancer.
Det gjorde jeg bl.a. for en proppet sal på Sund Livsstilsmessen i Scandinavian Center i Aarhus i marts 2019.

Her fortalte jeg om:

  • mine erfaringer med metoden og mine klienters respons
  • lidt om punkter, du selv kan trykke på for at lindre allergisymptomer
  • og om levevis og kost, der virker antiinflammatorisk, for allergi kan betragtes som inflammation.

Jeg holder i øvrigt gerne helseaftener om antiinflammatorisk levevis – især om vigtigheden af en god omega3/fiskeolie.
Ring gerne på 91 56 16 46 for en uforpligtende aftale.

foredrag om allergi og akupunktur

Top