NADA behandling & NADA Café

NADA-café kl. 10-11 mandage, onsdage og fredage.

Deltag i min NADA Café, som er et fint tilbud til alle interesserede.

  • Kom så tæt på kl. 10 som muligt
  • Tilmelding nødvendig på tlf. 91561646

Der bliver budt en kop beroligende te.

NADA Café


NADA kan også fås i enerum på andre tidspunkter – måske liggende hvis briksen er ledig – og eventuelt med efterfølgende samtale, hvis man har brug for det. Ring for nærmere info.

Behandlingen er en blid og effektiv øreakupunktur, der genskaber indre ro, fokus og balance mellem krop og sind. NADA er fem nåle i hvert øre – evt. suppleret med en eller flere kropsakupunkturnåle – og foregår gerne siddende i stilhed sammen med andre.

Med et NADAforløb er der hjælp til at komme igennem krise, få bedret søvnen, få stressniveauet ned – og dermed fortsætte den stadige udvikling, som livet jo er, i god balance.
NADAbehandling kan hjælpe klienterne med personlig udvikling, sætte ord på følelser og få mere ud af terapeutisk og anden behandling.

Filosofien i NADAakupunktur er, at metoden kan gives af alle, hvor der er behov for det. Og til en pris hvor alle kan være med. “NADA er en samtale med sig selv”.

Eksempler på brug af NADAbehandling:

Kort efter 11. september 2001, da World Trade Center faldt, blev der etableret NADA-steder omkring Ground Zero. Overlevende, pårørende, reddere og brandfolk havde mulighed for at få bearbejdet traumet vha. NADA.
Faktisk viste det sig så effektivt, at behandlingsmetoden i de følgende 10 år var en fast del af hverdagen for New Yorks brandfolk; så de bedre kunne klare de voldsomme oplevelser, de kom ud for som reddere.

Et andet internationalt eksempel, hvor metoden blev brugt, var efter jordskælvet i Haiti i 2010. Her i Danmark bruges NADA blandt andet på nogle efterskoler, på plejehjem, i fængsler, på misbrugscentre, i socialpsykiatrien.
NADA er meget virkningsfuldt til at komme sig efter voldsomme oplevelser.
NADA er også godt til dig, der har skriveblokering, OCD, panikangst, føler dig-ved-siden-af-dig-selv, har uro, abstinenser eller noget helt syvende.

Vel mødt i at gøre noget godt for dig selv 🙂

Man kan læse mere på http://nada-danmark.dk/