Kosttilskud & test

Kosttilskud.… suk!

Mange af os tager kosttilskud uden at vide, om man har behov for det, eller om de hjælper?!

Derfor er det muligt hos mig at købe forskellige test:

  • test af ens inflammationsgrad;
  • test af ens behov for K2-vitamintilskud;
  • en håranalyse for test af mineraler og tungmetaller;
  • en zinktest.

Inflammation

Allerførst lidt om inflammation, som er en slags betændelse i kroppen – vel at mærke uden bakterier! Man mener, at 90% af alle sygdomme skyldes inflammation, og det vigtigste og mest elementære, vi kan gøre selv for at forebygge og helbrede, er at spise fede fisk 3-5 gange om ugen. Nemt, ikke? Det er så bare de færreste, der får nok sild, makrel og laks. Derfor er kosttilskud relevant.

omega3 - pure arctic oil

Jeg er stolt af at være forhandler af en super god Omega3-olie! Nemlig Pure Arctic Oil fra det norske firma Eqology. Den smager tilmed godt.

Omega3 er en essentiel fedtsyre, dvs. vi SKAL have den tilført for at holde os sunde og holde sygdom på afstand. Selv WHO (World Health Organization) rådgiver om det!

Der findes mere end 100 Omega3-kosttilskudsprodukter på det danske marked! Det er en jungle at finde ud af, om man tager den rette olie, og om dosis er høj nok til én selv. Jeg har sat mig ind i, hvad vi skal se efter for at finde en god olie.

Den olie, jeg anbefaler og forhandler, er norsk; ren; frisk; højkoncentreret; MSC-mærket dvs. der bliver fisket udenom yngelstederne, så kommende generationer også kan få fisk. Den er flydende, hvilket sørger for en høj optagelighed (vi er IKKE, hvad vi spiser, men vi er hvad dyrene spiser; hvordan afgrøderne dyrkes; og hvad vi optager!), og så er den produceret ombord på kutteren, der har fanget vildfisken nord for polarcirklen.

Desuden er det genialt, at man kan tilkøbe en test sammen med olien, så man kan se, hvor høj inflammationsgrad har man, og hvor godt beskyttet ens hjerte er mod hjertekarsygdomme, inden man starter på olien, og så lade sig teste igen efter 4-5 måneder for at se, hvor godt olien har hjulpet. Syn for sagn! Fakta på bordet, om man mangler omega3 eller ej!
Det kan jeg som bioanalytiker rigtig godt lide! Vi skal kun tage de kosttilskud, vi har brug for.

Denne olie kan i øvrigt tages i så store doser, at den virker terapeutisk på mange lidelser!

I følge EU er denne Omega3-olie god for:

  • Hjernen
  • Synet
  • Hjertet
  • Muskelfunktionen
  • Immunforsvaret
  • Triglyceridniveauet i blodet og blodtrykket.

Pas godt på din krop; den er den bolig, du skal bo i i rigtig mange år; det er meget nemmere at vedligeholde den end at reparere den!

Ring endelig for mere info på tlf. 91 56 16 46 – det er uforpligtende og gratis:-) Du kan også læse om olien på www.eqology.com
Teksten er på norsk.

K2-vitamin

K2 vitamin fra Eqologi

K2-vitamin er populært fortalt det vitamin, der ‘frisker vore blodkar op’ ved at fjerne kalk fra indersiden af blodårerne, så vi undgår åreforkalkning. Og K2 sørger for at kalken, vi indtager, kommer IND i knoglerne, så vi undgår knogleskørhed. Vigtigt vitamin! Og lige så vigtigt er det at blive testet for, om man mangler det. Gør man det, så er Eqologys K2-vitamin det rette at tage. Efter en periode med kosttilskuddet tager man så endnu en anonymiseret test for at se effekten. Det er da smart!

Håranalyse af  16 mineraler og 5 tungmetaller

Få kortlagt skævheder i kroppens mineralbalance og tjek for tungmetalforgiftning ved hjælp af en lille tot hår – nemt og smertefrit.

Da håret vokser ca. 1 cm om måneden, vil 3 cm af dit hår (dette målt fra hårbunden og ud), give et billede af kroppens mineralbalance svarende til påvirkningen over de sidste 3 måneder. Dette tilbageblik er vigtigt for at kunne afklare og udrede symptomer og sygdomme.

Hårmineralanalyser har været brugt gennem de sidste 30-40 år, og bliver i dag betragtet som et godt og effektivt supplement til gængse undersøgelsesmetoder som blod- og urinanalyser, der mere giver et her-og-nu billede.

Det er HAIR Scan i Klampenborg, der analyserer håret.

De 16 mineraler, der måles på, er:
Bor, Calcium, Krom, Kobolt, Jern, Kalium, Kobber, Magnesium, Mangan, Molybdæn, Natrium, Nikkel, Fosfor, Selen, Vanadium og Zink.

De 5 tungmetaller, der måles på, er:
Aluminium, Arsen, Bly, Cadmium og Kviksølv.

I rapporten fra HAIR Scan gives også et behandlingsforslag, der inkluderer forslag til kosttilskud, vitaminer og mineraler, som du kan købe i helsekostbutikker.

Zink

Zink er et vigtigt mikronæringsstof for mange biologiske processer, herunder vækst og udvikling, neurologiske funktioner og immunitet, sårheling og vævsreparation. Der er flere tegn på zinkmangel; bl.a. kan hvide pletter på neglene være et tegn på det. Selvom man ikke har hvide pletter på neglene, kan man godt have zinkmangel.
Ved du, om dit zinkniveau er i orden? Det kan dine smagsløg afgøre:-)
Smager zinkopløsningen af ingenting, så har du udpræget zinkmangel.

Her er 5 tegn på, at du måske lider af zinkmangel:

Depression
Zinkmangel kan påvirke din hjerne, hvilket kan føre til mange følelsesmæssige forstyrrelser i dit daglige liv. Vrede, pludselig forskrækkelse, depression og lav tillid samt generel følelsesmæssig ustabilitet er nogle af symptomer, der kan opstå. Det mest almindelige symptom er hyppige humørsvingninger.

Diarré
Mangel på zink forårsager diarré, men hvorfor er uvist. I nogle tilfælde kan diarre tilskud med zink reducere diarréen med 15-18 procent, men zinktilskud bør kun tages efter en konsultation med en praktiserende læge.

Smerter
Zinkmangel kan medføre smertefulde hofte-og knæled. Knoglerne indeholder en stor mængde zink, som medvirker til at de optager kalcium effektivt.

Zinkmangel medfører at knoglerne langsomt risikerer at blive svagere og kan føre til knogleskørhed.

Inflammation
Zink-mangel viste sig i en undersøgelse fra Oregon State University at forringe cellers evne til at reagere på inflammation, som er en slags betændelse, der kan føre til hjertekarproblemer og kroniske sygdomme.

De celler, der styrer inflammation, blev aktiveret og reagerede anderledes på zinkmangel, hvilket får cellerne til at fremme mere inflammation, siger forskerne, der især mener, at zinkmanglen er farlig for ældre, som har et forringet immunsystem.

Undgå zinkmangel

Der er mange gode grunde til hvorfor vi skal have nok zink.
Zink er et vigtigt mineral for at vores krop fungerer, og dermed et lægemiddel til forebyggelse af mange sygdomme. Det vurderer forskerne i en artikel i tidsskriftet Comprehensive Reviews in Food Science and Food Safety, ud fra utallige tidligere undersøgelser.
Zink findes i vore organer, væv, knogler, væsker, ja helt ned på celleniveau. Den største kilde til zink er animalsk protein. Næsten halvdelen af verdens befolkning har en forhøjet risiko for zinkmangel.
Forskerne kom frem til at der især er en sammenhæng mellem zink og otte vitale fysiologiske processer: 

Hjernen:
En undersøgelse fra 2010 viste, at blodets zinkindhold er mindre hos patienter med Alzheimers og Parkinsons sygdom; og i et forsøg med mus fra 2005 blev det observeret, at zink virker som et antidepressivt middel.
Hjertekarsystemet:
En undersøgelse fra 2007 viste, at zink er med i reguleringen af det arterielle blodtryk – ved forhøjet blodtryk omsætter os mennesker zink anderledes end ved normalt blodtryk.
Leveren:
Zinkmangel i leveren opstår i forbindelse med skrumpelever; mindre fremskreden alkoholisk leversygdom og ikke-alkoholisk leversygdom.
Graviditet:
En let zinkmangel under graviditeten kan øge sygeligheden hos den gravide; give unormal smagsoplevelse; forlænge graviditeten; medføre ineffektive veer og give blødninger efter fødslen.
Diabetes:
Zink er meget vigtigt i fremstillingen, lagringen og udskillelsen af insulin. For diabetikere med koronararteriesygdom og/eller forhøjet blodtryk og forhøjede niveauer af triglycerider er normalt niveau af zink vigtigt.
Immunsystemet:
Undersøgelser viser sammenhæng mellem zinkmangel i geriatriske patienter og nedsat aktivitet af thymus og nedsat respons på vaccinationer.
Heling:
Zink er en vigtig ingrediens i sårheling – også mavesår (især i den tidlige fase).
Lungebetændelse:
Zink kan i følge en undersøgelse fra 2004 forkorte varigheden af svær lungebetændelse.